Her er lige lidt mere end de 500 bogstaver som Tinder tillader at man skriver i sin profil.

Drømmer om dig der
-er fuld af fejl - ligesom mig
-elsker at falde i søvn i en god ske
-vil tage med til koncert
-kan li’ at gå ud og spise
-gider lave mad sammen
-vil hygge med kaffe og hjemmebagte boller på en langsom weekendmorgen
-har lyst til at ses mere end bare hver anden weekend
-vil skælde mig ud og skubbe mig i en ny retning hvis tingene kører lidt skævt, for det vil jeg gerne
-synes at vi skal udvikle os sammen - uden at sidde lårene af hinanden
-bor i københavnsområdet
-har lyst til sommerfugle i maven og vil kysse, drille, elske, drømme og alt muligt andet dejligt sammen

Jeg elsker (i tilfældig rækkefølge) god mad, løbeture, min have, mit drivhus, mine venner, fitness, specialøl fra mikrobryggerierne og fisketure. Holder meget af musik. Tit til koncert og lytter altid til P6 Beat når jeg er hjemme. På trods af det, ejer jeg ikke en tone i livet og er helt elendig til at danse, så du får mig nok aldrig til at synge karaoke eller ud på et dansegulv. Okay, måske det sidste hvis du drikker mig fuld først, men det er altså ikke kønt.

Dealbreakers er rygning og veganere. Rygning dur bare ikke. Hverken cigaretter eller e-cig. I forhold til mad er det ikke fordi jeg er bøf og blowjob typen, der kun lever af rødt kød. Jeg elsker og er nysgerrig på al slags mad og kan også li' at lave det selv. Bortset fra stegt lever, spiser jeg stort set alt og vil elske at dele alle mulige smagsoplevelser med dig, så hvis du er veganer er vi desværre ikke et match.

Mega allergisk overfor kat og lidt for hund, så det er desværre no-go. Æv, for kan godt lide begge dele.

Jeg har min egen villalejlighed i Brønshøj hvor jeg bor med min søn. Han er født i 2005. Han er mest hos mig i de lige uger. Prioriterer og hygger mig med ham når han gider. Skilt i 2017. Har et fint forhold til min søns mor - så godt at vi stadig kan finde ud af at deles om vores gamle bil. Jeg synes enneagrammet er vildt spændende. God til og elsker at bruge mine hænder. Kan fikse mange ting selv og har sjældent brug for en håndværker. Har altid stemt til venstre for midten. Har et job jeg er meget glad for, men er ikke gift med mit arbejde. Er nogle gange lidt for praktisk og fornuftig, men kan godt li' at blive drillet med det. Kan ikke forestille mig et liv uden en eller anden form for motion. Søger ikke umiddelbart fælles postkasse, men udelukker det heller ikke, for hvem ved hvad der kan ske

Synes det ku' være hyggeligt at prøve at have bier eller høns i haven, men pladsen er der ikke lige...

Hvad drømmer du mon om?